EY Entrepreneur Of The Year
CARCEL, vinder af kategorien Social Entrepreneurship
CARCEL blev kåret som vinder af kategorien Social Entrepreneurship ved EY Entrepreneur Of The Year landsfinalen den 28. november 2019.
CARCEL producerer sæsonløst luksusmodetøj i kvindefængsler i Thailand og Peru for at give kvinderne økonomisk inklusion og nye færdigheder, så de kan forsørge deres familier under og efter fængselsopholdet. Vores designs er håndlavet kvalitet i 100% naturlige materialer.