EY Entrepreneur Of The Year
Cane-line A/S er bedst til vækst på Fyn
Brian Djernes og Cane-line A/S er netop blevet kåret som regionsvinder på Fyn og tog dermed titlen som årets EY Entrepreneur Of The Year i region Fyn.
Juryen hæftede sig ved virksomhedens globale udsyn og den stærke position, som virksomheden har opnået med sit high-end produkt, der er med til at styrke positionen for dansk design internationalt. Samtidig lagde juryen vægt på stærke kompetencer, høj integritet og innovation som vigtige nøgleord i virksomheden, hvor afsætning, design og produktion tænkes sammen.